Nyheder
Nyheder.
Stof til eftertanke.
DABs holdning til voldelige og kriminelle unge.
DAB’s mål er, at boligafdelingerne, vi administrerer, skal være velholdte og trygge. Igennem det seneste år har DAB iværksat tryghedseftersyn i en række boligafdelinger, og vi arbejder tæt sammen med afdelingernes egne bestyrelser, kommuner og beboerrådgivere for at skabe en god social sammenhæng i boligområderne.
Fra tid til anden oplever vi desværre, at unge mennesker i boligafdelingerne opfører sig på en måde, der ikke bare er i strid med DAB’s mål og værdier men også med dansk lovgivning. De sætter ild til containere og biler, kaster med sten mod beboere eller mod politi- og ambulancefolk, eller de udøver anden form for hærværk. En opførsel, der skæmmer afdelingens øvrige beboere.
DAB finder det uacceptabelt, at beboere og andre, der færdes i boligafdelingen, føler sig truet eller utrygge, og vi anvender en række midler som eksempelvis konfliktmægling og et tæt SSP-samarbejde for at undgå sådanne tilstande.
Bliver en ung beboer dømt for vold eller hærværk, vil DAB i yderste konsekvens søge at få den unge og dennes familie sat ud af boligen. Det er i den forbindelse vigtigt at sikre en retssikkerhedsmæssig korrekt behandling af både de unge lovovertrædere, deres familier og de øvrige beboere i afdelingerne.
DAB vægter altså hensynet til afdelingens øvrige beboere højere end hensynet til de uskyldige medlemmer af de unge uromageres familier.
Leon Friis Jørgensens indlæg i bloggen 17/12/2010





Seneste kommentarer
5 uger 5 dage siden